Den bedst mulige start

Her på siden har vi samlet lidt information om alt det praktiske omkring opskrivning med mere i Aurora Børnehus.


Indmeldelse

Kontakt os gerne, hvis du ønsker, at dit barn skal have sin hverdag i Aurora Børnehus. Hvis vi har ledige pladser for dit barns alder, tager vi en snak om, hvornår jeres barn kan starte, gensidige forventninger og indkøring. Start gerne med at udfylde opskrivningsskemaet, som du kan hente her: Ansøgningsskema – Aurora

Venteliste

Har vi ingen ledige pladser, kan I skrive jeres barn på venteliste. Så kontakter vi jer, hvis vi får plads til at byde jer velkommen.

I er altid velkomne til at skrive jeres barn på ventelisten. Det koster 200 kr. Husk at anføre navn og give besked til os via mail. Vi tæller ikke med i det antal kommunale institutioner, man må være skrevet op til.

Åbent hus arrangementer vil blive slået op på vores Facebook-side.

Pris

Aurora Børnehus er en privat institution under Gladsaxe Kommune. Kommunen giver fripladstilskud og søskenderabat, hvis I er berettiget til det. Vi prioriterer at have en god normering, som er bedre end regeringens minimumsnormering. Vi er et lille børnehus, og i forhold til Gladsaxe kommune er vi dyrere end en tilsvarende kommunal plads, mens vores vuggestuepriser matcher København Kommunes priser.

Indmeldelsesgebyret er 1000 kr. Pris per vuggestuebarn pr. 1.1.2024 er 4480 kr. inkl. frugt, mad og bleer. Pris per børnehavebarn i 2024 er 3500 kr. inkl. frugt og mad.   Fripladstilskud og søskenderabat gives af det beløb en tilsvarende kommunal plads koster.   Det er muligt at få plads uanset hvilken kommune, I bor i. 

Udmeldelse

Skal I flytte langt væk, eller ønsker I af anden årsag at melde jeres barn ud af Aurora Børnehus? Så tag en snak med os om, hvordan vi sammen kan sikre en god afslutning i Aurora for jeres barn. Der er to måneders opsigelse per 1. i hver måned. Det er ikke muligt at udmelde sit barn 1.7.

Herunder kan I læse mere om Aurora

 

Tilsynsrapporter

Artikler

Pædagogisk grundlag

Kalender

Forældretilfredshedsundersøgelse

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.