At skabe et rum, der gør en forskel i børns liv

Her på siden fortæller vi lidt om, hvordan vi arbejder for at realisere vores vision.

Vi tilbyder en rolig og harmonisk hverdag for de børn, der dagligt befinder sig i institutionen.

Vi udmærker os ved både et stort pædagogisk engagement og et stort forældreengagement samt ved vores fleksible rammer i forhold til den daglige drift. På den måde skaber vi en hverdag for både børn og personale, der er så familiær og trygt, som mulig.

Vi tilbyder et solidt fundament for pasning af børn ud fra Rudolf Steiners pædagogiske principper i trygge, hjemlige rammer.

Vi har fokus på de daglige rutiner og genkendelighed for børnene og deres forældre.

Vi tager os tid til nærvær og omsorg for alle institutionens børn (også dem med særlige behov), hvor der tilbydes en høj grad af individualitet i forhold til det enkelte barn, men som samtidig tager udgangspunkt i fællesskabet.

Vi er kendetegnet ved en høj grad af forældreindflydelse og -engagement.

Vi lægger vægt på Rudolf Steiners tre grundprincipper, der handler om at barnet er: Et sansende væsen, et rytmisk væsen og et efterlignede væsen.

Vi arbejder for at skabe en høj grad af fælles bevidsthed børnene imellem, hvor de små børn kan se op til de store, og hvor de store kan lære at varetage omsorg for de små.

 

 

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.